Notice: Function _load_textdomain_just_in_time was called incorrectly. Translation loading for the relevanssi domain was triggered too early. This is usually an indicator for some code in the plugin or theme running too early. Translations should be loaded at the init action or later. Please see Debugging in WordPress for more information. (This message was added in version 6.7.0.) in /srv/vhosts/gopdev2/wp-includes/functions.php on line 6170
Emballage af 100 procent genanvendt PP - gop DEV

Emballage af 100 procent genanvendt PP

8 september 2020

Efterspørgslen efter genvundne materialer stiger inden for alle anvendelsesområder. I 2019 introducerede vi en række nye produkter af genbrugsmaterialer i sortimentet, og det vil vi fortsætte med at gøre i 2020.

Ved at benytte genbrugsmaterialer ved plastfremstilling er det muligt at mindske CO2-udledningen markant. Bengt Andersson, som er produktchef, har arbejdet hos gop i mere end 40 år og brænder for at udvikle plastprodukter. gop anvender selv et af de nye produkter:

– For at beskytte det gods, der sendes fra vores anlæg, har vi i lang tid anvendt plader af ekstruderet polypropylen (PP). Materialet er slidstærkt, tåler fugt og væske og er stødabsorberende. Det er et godt beskyttelsesmateriale til vores sortiment – ikke mindst vores plastplader, som ofte kræver varsom behandling, siger Bengt.

Emballagematerialets lave vægt betyder, at miljøpåvirkningen i forbindelse med transport kan holdes nede. gop ønskede dog også at mindske påvirkningen fra processen til fremstilling af materialet. Sammen med virksomhedens leverandør i Frankrig udviklede gop i 2019 beskyttelsesemballagen, så den kom til at bestå af 100 procent genvundet PP. – Materialet fremstilles af PP fra brugt emballage. Derfor kan det skifte i alle regnbuens farver, alt efter farven på genbrugsmaterialerne, siger Bengt. Ikke nok med at materialet er fremstillet af genbrugsmaterialer – efter brug kan det genvindes igen. – På denne måde lukker vi cirklen. Vi har kort sagt formået at udvikle et materiale, som er bæredygtigt i alle henseender.

HVORFOR POLYPROPYLEN/PP?

› Har en energieffektiv fremstillingsproces med lavt CO2-udslip.
› Er robust, holdbart og tåler væske.
› Har lang holdbarhed uden brug af tilsætningsstoffer.
› Den lave vægt giver lavere transportomkostninger og udslip.
› Kan genbruges op til syv gange.
› Ved forbrænding dannes der kun kuldioxid og vand.
› gops emballagematerialer i PP fremstilles udelukkende af genbrugsmaterialer. Vores øvrige PP-materialer består af 10-30 procent genbrugsmateriale.

Til toppen